Socialt ansvar

Her kan du læse om hvilke overvejelser Appaz som virksomhed har gjort sig omkring socialt ansvar.

FN's 17 Verdensmål

Appaz har udvalgt et af FN's Verdensmål, som vi gerne vil støtte, fordi det giver mening for os.

Vi har valgt at fokusere på verdensmål nummer 5: Ligestilling mellem kønnene: opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Herunder delmålet 5.1. Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
 

Herunder er Appaz' overvejelser omkring hvordan vi kan støtte målet. Disse tiltag afspejler ikke alt der aktivt gøres endnu, men forslagene skrives alligevel her i tilfælde af at det kan være grobund for samarbejder, der kan få dem til at blive til virkelighed.

  • Støtte kvinder, samt andre kønsminoriteter, i esportverdenen gennem sponsorater og samarbejder.
  • Støtte danske LAN-parties med fokus på at skabe fællesskaber for gamere som er kvinder eller andre kønsminoriteter.
  • Nedbryde stigmaer omkring hvordan gamere og deres tilbehør skal se ud, ved at diversificere og normalisere forskellige udtryk.
  • Støtte aktivisme som sætter fokus på at forbedre den sproglige tone blandt gamere, og stoppe diskrimination i gamingverdenen.

 
Kan du hjælpe os med at realisere disse tiltag, så kontakt os gerne på hello@appaz.shop. Vi er åbne for samarbejder og sponsorater.

Læs mere om FN's Verdensmål nummer 5 på verdensmålenes hjemmeside her.